I sommeren 2009 gennemførte MiljøCenter Århus en række biologiske og kemiske undersøgelser i Dråby Sø. MC-Århus har lavet nedenstående notat om søens tilstand.

Dråby Sø 2009

(Tekst og grafer: Miljøcenter Århus)

Beskrivelse af søen
Søen er en lavvandet sø, der ligger ved Dråby nordøst for Ebeltoft i Syddjurs Kommune. Der er ikke nogen større tilløb til søen. Afløbet (Robæk) løber til Dråby Strand og Kattegat.

Der vokser en skovbræmme af naturlig ellesump stort set hele vejen rundt om søen. Specielt fuglelivet nyder godt af de rolige omgivelser, ikke mindst i trækperioderne, hvor søen er en vigtig rasteplads for trækkende fugle.

Dråby sø

Belastning

Dråby Sø har et lille opland der består af byen Dråby, sommerhusområder i Dråbydalen og dyrkede marker. Tidligere blev der tilført spildevand fra Dråby og Dråbydalen til søen, som medførte et meget højt næringsstofniveau i søen. Disse udledninger er nu stoppet, men der er fortsat en overskudspulje af fosfor i søen, samt en påvirkning fra spredt liggende ejendomme og fra de dyrkede jorde i oplandet. Belastningen af Dråby Sø med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer kan ikke måles direkte.

Tilstand
Spildevandspåvirkningen tilbage i 1970′erne medførte meget høje fosforkoncentrationer i søvandet. Siden den egentlige spildevandstilførsel ophørte, er fosforkoncentrationen faldet markant. I de sidste ti år har fosforniveauet været omkring 0,05 mg P/l og faldt i 2009 til det laveste niveau som er målt i søen (0,025 mg P/l, sommergennemsnit).  En væsentlig årsag til at fosforindholdet faldt kraftigt i 1980′erne var, at der skete en massiv opvækst af undervandsplanten tornfrøet hornblad i hele søen. Den store plantemasse optager størstedelen af den fosfor, som er i søvandet. Så længe der er mange planter i søen (93 % af bunden var dækket af planter i 2009), vil fosfor være bundet i plantevæv. Men den massive forekomst af tornfrøet hornblad er et udtryk for, at Dråby Sø stadig er påvirket af tidligere tiders næringsstoftilførsel, og at der endnu ikke er stabile forhold i søen. I den sydlige del af søen har der udover tornfrøet hornblad i de senere år etableret sig en god bestand af børstebladet vandaks, som i 2009 havde en dækningsgrad i søen på 4 %.

Tornfrøet hornblad Læs mere på www.fugleognatur.dk

Børstebladet vandaks Læs mere på  www.fugleognatur.dk

Det lave næringsstofniveau i søvandet gør, at der kun er få alger, og at vandet er klart. Klorofylkoncentrationen (et udtryk for algemængden i søen) var i 2009 lav, med et sommergennemsnit på 9 µg/l. Sigtdybden var gennemsnitlig 2,3 meter i 2009 med sigt til bunden det meste af tiden. Miljøtilstanden i søen var således god i 2009 og forbedret i forhold til tidligere år. Søen opfylder sin målsætning.

Der blev i 2009 lavet en fiskeundersøgelse, hvor der blev sat 6 garn ud i søen samt elfisket rundt i bredzonen. Der blev fanget følgende fisk i garn: Aborre (104 stk), Brasen (4), Gedde (3), Karuds (2), Rudskalle (84), Skalle (117) og Suder (3). Ved elfiskeriet blev der desuden observeret en del ål.

Søen er en typisk aborre-skalle sø med dominans af små aborrer og skaller i størrelsesordnen 9-10 cm og 13-20 cm. Der var kun få store individer af aborrer og skaller.

Figur 1. Resultat af el-fiskeri  og udsætning af garn – sommer 2009

Figur 2. Målinger af klorofyl i vandfasen(mængden af alger) fra 1988 til  2009

Figur 2. Målinger af fosfor i vandfasen fra 1975  til 2009

Figur 3. Målinger af nitrogen i  vandfasen fra 1975  til 2009